Micheletsvei 62, 1368 Stabekk Norway
E-mail: post@salt-youthministry.no
Studievejleder, danske studenter: Thomas Willer

Mere om Youthministry

Hvis vi som Kirke ønsker at formidle ”de gode nyheder” til unge på en måde så det skaber mening, tro og efterfølgelse er vi nødt til målrettet at arbejde med at udvikle et sprog og måder at være sammen der giver mening i den kultur vi aktuelt er en del af! Udtrykt lidt anderledes så må vi blive bedre til at komme i ”øjenhøjde” med de forskellige ungdomskulturer – se behov og møde dem.

Det er ikke helt enkelt at bygge broer.
Ligesom man helst skal have en form for teoretisk basisviden omkring materialer, dimensioner m.v. før man går i gang med at tegne en bro, så gør det samme sig gældende hvis vi skal bygge meningsfyldte broer mellem ”virkeligheden” og ”kirkeligheden”.

Det kræver at vi f.eks. ved noget om ”historien om Jesus” og har redskaber til at afdække hvad der aktuelt sker i de lokale ungdomskulturer - og med afsæt i en sammentænkning af disse elementer udvikler strategier og konkrete arbejdsformer der ”holder” ind i vores kultur.

I lighed med ”traditionel brobygning” – hvor meget af arbejdet udføres af ingeniører – så tyder erfaringer fra specielt England på at ”holdbarheden” af de broer der bygges mellem ”virkelighed” og ”kirkelighed” i nogen grad er afhængig af hvilken baggrund ”ingeniørerne” har og om de evner at læse såvel tiden som teologien.

Hvorfor SALT?
I erkendelse af at dette ikke er en hel let øvelse er der stadig flere der søger efter uddannelser hvor man kombinerer studier i såvel teologi som ungdomskultur – og det er denne form for uddannelse i ungdomsarbejde vi tilbyder dig på Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi!

Vi tilstræber en uddannelse hvor teori og praksis er tænkt sammen, således at din konkrete virkelighed og passion er med til at skrive dagsordenen for din uddannelse. Du bliver en del af et studiemiljø med en passion for unge hvor du sammen med dine medstuderende og lærere der har ”hands on” erfaring med ungdomsarbejde får mulighed for at udvikle en solid faglighed i forhold det til at arbejde med unge, samtidig med at der også er plads til at du kan udvikle dine individuelle kompetencer. SALT er ikke en ”pølsefabrik” hvor vi former én slags medarbejdere – vi tror på at der er brug for mange forskellige tilgange til at arbejde med unge og derfor tilstræber vi e høj grad af frihed til at den enkelte studerende får mulighed for at dygtiggøre sig med udgangspunkt i den personlige udrustning og passion som du bærer på!

Skandinavisk
Uddannelsen er udviklet med andre uddannelsesinstitutioner i Skandinavien.og du bliver en del af et ”skandinavisk” studiemiljø hvor undervisningen varetages af såvel nordiske som internationale undervisere – og vi er så heldige så nogen af de absolut bedste internationale undervisere har givet tilsagn om at komme for at udvikle og udfordre din tænkning og praksis.

Interesseret?
Hvis du kunne tænke dig at være en del af et studieoplæg som uddanner ”ingeniører” der bygger bro mellem ”virkeligheden” og ”kirkeligheden” så bør du læse videre i såvel dette informationsmateriale som på SALT!
Vi ser frem til at arbejde sammen med dig!

Søren Østergaard
Studieleder



INTRODUKTION
 


MENU:: : : Introduktion Studieoplæg Fleksibelt studietilbud Emnebeskrivelser Undervisere
  Anbefalinger Praktisk information Ansøgning www.salt-akademi.dk

Forsiden


© 2006 SALT Youthministry. All rights reserved. Design and Webmaster created by Promusikk.